Møllens savværk og dieselmotoren MIAS

I 1922 anskaffede mølleren på Gl. Rye Mølle en petroleumsmotor som supple-ment til vindkraften. To år senere fik han bygget et lille savværk, som fik trækkraft fra petroleumsmotoren. I 1931 anskaffedes en 20 HK dieselmotor af mærket MIAS fra Møller & Jochumsen Maskinfabrik A/S i Horsens. Den anvendtes både til at trække kværnene i møllebygningen og savværket. Vindmøllen har derimod ikke været brugt til at trække rundsaven.

Savværket var et meget beskedent anlæg, som var installeret under et halvtag med vægge på kun tre sider, for at lange stykker træ kunne komme ind til saven. 



Savværket har været anvendt som kundesavværk, det vil sige, at områdets bønder kom med deres eget træ for at få det savet op. Mange landbrug havde små skovlodder i området, som støder op til Himmelbjerget.

I møller Jensens tid i 1950'erne foregik en typisk savdag på denne måde:
Det var normalt om lørdagen, der blev savet træ. Da havde møllerens to sønner fri fra skole og kunne hjælpe til med savningen. Træet blev leveret af bønderne på oplagspladsen foran savværket. Her blev stammerne skåret op i den længde, som kunden ønskede. Derefter blev træet båret ind på savbordet, og ved flytning af de tunge træstammer havde møller Jensen brug for hjælp af de to sønner.

Mølleren styrede træet, så det blev savet rigtigt, og knægtene måtte trække i bøjlen på savbordet. De måtte trække med en bestemt kraft, for at savningen gik glidende. Hvis der blev trukket for hårdt, gik dieselmotoren ned i omdrejninger, og der kom sort røg ud af skorstenen. Så kom der også " sort røg " ud af munden på møller Jensen, så det var bare om at trække rigtigt i savbordet.

Alt, som blev produceret ved savningen, blev anvendt, og ingenting gik til spilde. Selv den fine savsmuld fra savningen blev samlet i hjørnet af savværket. Savsmuldet kunne tages udefra igennem en lem i væggen. Den lokale slagtermester kom af og til og hentede savsmuld, som han brugte til at komme på gulvet. Om det kostede noget, vides ikke - men der er sikket foregået en form for byttehandel!

Sidste gang saven og motoren blev brugt, inden møllen blev museum, var engang i 1970’erne, da den ene af sønnerne skulle bygge et nyt hus.

Ved museets overtagelse af møllen i 1990 var der ingen spor efter motoren. Under oprydning i det gamle savværk dukkede der flere dele op, og efterhånden fik man samlet næsten en hel motor. Men nogle vigtige dele manglede, bl.a. stempel, plejlstang og smøreanordning. Reservedele var det umuligt at skaffe, men man holdt stædigt fast i ideen om, at den originale motor skulle køre savværket. Nogle lokale motorentusiaster fik med hjælp fra firmaer og sponsorer repareret motoren. De vitale dele, der manglede, blev simpelthen støbt på ny, og i maj 2006 kunne motoren igen trække rundsaven på møllens savværk.

Til toppen