"Rye Flyveplads" og flygtningelejr

Rye Flyveplads blev anlagt i 1935 som privat flyveplads af daværende direktør for F. L. Smidth & Co., Gunnar Larsen, som anlagde flyvepladsen for at kunne komme frem og tilbage fra sin lystgård "Højkol".

Efter væsentlige forbedringer og udvidelser lykkedes det i 1938 Gunnar Larsen at få "Det Danske Luftfartsselskab"s godkendelse til, at større maskiner fra D.D.L. kunne lande på flyvepladsen i Rye. Flyvepladsen, som nu blev benævnt Silkeborg Flyveplads, optrådte officielt på de danske flyruter. Der var blevet etableret radio- og kontrolbygning, ventesal og kontor, hvor man kunne købe billetter til København, Ålborg og Esbjerg.

DDL rutekort fra 1939 der inkluderer Silkeborg (Rye Flyveplads)

Dette standsede brat, da flyvepladsen blev besat af tyskerne d. 9. april 1940. De første tyske tropper kom pr. bane eller bil og var på pladsen allerede inden kl. 12, og snart landede de første militærfly på landingsbanen. "Flugstützpunkt Kdo. 18/IX Rye" var etableret og fungerede som sådan lige til d. 5. maj 1945.

Indretningen af den militære flyveplads tog hurtigt form. Der blev bygget mandskabsbarakker med vaske- og baderum, køkkenbarakker, og et fornemt officerscasino kom også til.

Kamufleret hangaranlæg

Herudover var der naturligvis de krigsmæssige nødvendigheder som bunkers, skyttegrave og ikke mindst store lagerbarakker, placeret inde i skoven, delvis gravet dybt ned i jorden, beregnet til opmagasinering af ammunition og andet krigsmateriel.

Endvidere var der nedgravet kolossale tankanlæg til de enorme mængder benzin, der blev bragt til flyvepladsen.

På grund af fejlagtige oplysninger om, at der fandtes 200 tyske fly på flyvepladsen, blev den bombet af Royal Air Force (RAF) d. 2. maj 1940. Dette var det eneste angreb på Rye Flyveplads, som ikke senere blev anset som værende vigtigt krigsmål. Det vides i dag, at Rye Flyveplads i udstrakt grad fungerede som uddannelsesplads.

Flyvepladsen nåede at blive en meget stor arbejdsplads, der skabte beskæftigelse og indtægter til den lokale befolkning, og forholdet til værnemagten var på ingen måde særlig anspændt. De tyske tropper anslås at have omfattet omkring 500 mand, som dels var placeret i barakker på selve pladsen, og dels var indkvarteret hos private i Gl.Rye, i skoler, forsamlingshuse og på Ry Højskole.

 
Fra tysk militær flyveplads til flygtningelejr

Allerede i slutningen af 1944 ankom de første tyske flygtninge til Rye Flyveplads og blev faste beboere sammen med det tyske militærpersonel. Flygtningene kom fra det østlige Tyskland, hvor de var flygtet fra den russiske hærs storoffensiv. I alt kom omkring 250.000 flygtninge via Østersøen til Danmark, hvor den tyske værnemagt gennemtvang indlogering på skoler, i forsamlingshuse og i private hjem. Rye Flyveplads blev én af Danmarks største flygtningelejre med op til 12.000 indbyggere. Den danske stat overtog ansvaret for de mange tusinde flygtninge d. 5. maj 1945, og de sidste flygtninge forlod først "Flygtningelejren Rye Flyveplads" i 1949.

Flygtninge-"byen" havde egen borgmester, postkontor, telefoncentral, hospital, tandlægeklinik osv. Flygtningene arbejdede i de forskellige værksteder, kontorer, i lejrområdets eget landbrug "Rattenburg" eller i den store køkkenafdeling. For børnene fandtes der både almindelig folkeskole, mellemskole og gymnasium.

"Sypiger" udenfor værkstedsbarakken

  
Der blev i det hele taget fra dansk side gjort meget for gradvist at forbedre både de rent materielle forhold samt de medmenneskelige og sociale forhold for flygtningene i perioden 1945-48.

Flygtningelejren fuldt udbygget
 

 

På en tur ud i det naturskønne søhøjland nær ved Gl. Rye kan man stadig finde resterne af bunkers, cementveje og mere eller mindre synlige skyttegrave og fundamenter fra barakker.

Denne tekst bygger på bogen: "Ry-egnen - et stykke Danmarkshistorie"
af Poul Kastberg Krogh.
Bogen kan købes på Gl. Rye Mølle.
  
Du kan se mere om Rye Flyveplads på www.ryeflyveplads.dk 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
TIL TOPPEN
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------