Landbrugsjorden på Ry-egnen er af meget blandet kvalitet og overvejende sandet hedejord. Det har derfor altid været nødvendigt med bierhverv for at kunne brødføde familien. De store skove i området har derfor naturligt givet anledning til en udvikling af indtjeningsmuligheder som tager udgangspunkt i skoven. Helt tilbage til middelalderen har der været tradition for at fremstille træhusgeråd og på et tidspunkt har "nichen" træsko udviklet sig i Ry og omegn.
I 1781 gik seks Gl. Rye bønder sammen om opkøb af et stykke skov i Rye Sønderskov, som på dette tidspunkt tilhørte Frijsenborg gods. Formålet var at sikre forsyningen af træ til træskoproduktionen, som på dette tidspunkt var af væsentlig betydning for egnen. Man siger at der var en træskomand i hvert hus i byen. Der kunne være selvstændige træskomænd eller man kunne som svend ansættes på en af gårdene. Træskomanden kunne selv købe træet på roden i skoven eller skovejeren kunne levere træet og træskomanden kunne så beholde hver 4. eller 5. par til sig selv.
En træskokarl skulle kunne producere mindst 5 par pr. dag. Lønnen var god – over dobbelt så meget som en daglejer fik – og hvor der var træskokarle var der altid fest og glade dage.
Træskoene blev solgt på lokale markeder eller til handelsmænd, som tog dem med videre ud i landet.
Midt i 1800-tallet satte den lokale kromand Peter Laursen handelen af træskoene i system og det betød meget for erhvervet. Han sørgede for at træskoene blev distribueret til store byer som f.eks. København og Aalborg. Så kunne træsko-producenterne koncentrere sig om produktionen.
På træskomuseet kan man få beskrevet, hvordan man fremstillede træsko.
Tællehesten brugtes til at holde træskoen fast under forarbejdningen og i hulestolen blev træklodsen hulet ved hjælp af forskellige navere.
For at den nyfremstillede og våde træsko ikke skulle revne når den tørrede blev den sat til rygning i ovnskorstenen, hvor der var fyret med våde træspåner.
Alt efter hvad træskoen skulle bruges til blev den forsynet med jernbeslag udfyldt med træklodser og foret læderrem over vristen.
Den enkelte træskomand havde sit eget tegn, som han ridsede på vristen af træskoen.
Da industrialiseringen kom til egnen omkring århundredeskiftet blev der startet træskofabrik i Ry, hvor man producerede træsko ved hjælp af en kopifræser. På træskofabrikken kunne 18 mand lave lige så mange træsko, som der før skulle 60 mænd til. I 1915 var antallet at træskomænd i Gl.Rye da også faldet til 11 og i løbet af få år var håndværket forsvundet fra egnen.
-----------------------------------------------------------------------------
TIL TOPPEN
-----------------------------------------------------------------------------