Møllen

Gl. Rye Mølle blev bygget i 1872 af kromand Jens Petersen. Den fri næringlov af 1862 var kort forinden blevet vedtaget, og det var nu muligt for alle at nedsætte sig som møllere uden næringsbrev. Overalt havde vandmøller været de almindeligste, ikke mindst her ved Ry, hvor der i århundreder har ligget Rye Mølle ved Gudenåen, men nu tog en del selvejere initiativ landet over til at få bygget mindre vindmøller. 

Selvom der i Midtjylland kun er en middelvindhastighed på ca. 4 m/s, har man alligevel vurderet, at det kunne være en fordel at udnytte vindkraften herinde i landet.

Møllen er en hollandsk gallerimølle eller hatmølle med manuelt krøjeværk. De nuværende 18 meter lange vinger blev lavet i 1962-63 af douglasfyr fra Linå Vesterskov og er til kludesejl. Tidligere vinger var såkaldte "klapsejlere". Møllebygningen er beklædt med hvidmalede lærkespåner. Tidligere har beklædningen være tjæret pap.
Hatten er møllens hjerte. Her sker kraftoverføringen fra vingerne/hatteakslen via kronhjulet til den lodrette hovedaksel (kongevellen). På stjernehjulsloftet ligger et vandret træhjul på ca. 3 m i diameter. Her kan mølleren koble de forskellige kværne på alt efter vind og behov.

Kværnloftet er møllerens vigtigste arbejdsrum. Her har oprindeligt været 2 stenkværne, 1 valse og diverse andre "maskiner" bl.a. en blandemaskine til hønsefoder. Stenkværnen består af en "ligger"; den underste sten og en "løber"; den øverste sten. Møllestenen skulle jævnligt bildes, d.v.s. at rillerne i stenene skulle uddybes. Til dette havde mølleren specielle bildehamre. Møllen bliver bremset af eet metalbånd (persen), som omslutter hattehjulet og som bliver betjent fra omgangen.
 
Mølleren brugte lang tid på at svikke sejl på møllen, alt efter hvor meget vind der var og at dreje(krøje) vingerne op mod vinden hvis venden drejede. Det siges at mølleren altid havde en tydelig fornemmelse for hvor vinden kom fra og om det kunne tænkes at den pludselig ville dreje, for så var det med at være rask i vendingen ellers kunne det få galt. Hvis vingen kom i "bagvind" kunne de ikke bremses med persen og det var en farlig situation. Kværne og andet apparatur kunne blive ødelagt og i værste fald kunne vingerne blæse af eller den høje fart kunne sætte møllen i brand.

Mølleren i Gl.Rye har dog ikke syntes at det var umagen værd at indføre selvsvikning eller selvkrøjning. Sandsynligvis fordi det nye ville være for omkostningsfuldt i forhold til, hvad det kunne indbringe.

Efter århundredeskiftet anskaffede mange vindmøller sig en dieselmotor eller en petroleumsmotor for at kunne "køre" i stille vejr. Gl. Rye Mølle anskaffede en petroleumsmotor i 1922, og i 1931 købte mølleren en dieselmotor på 20 HK af mærket MIAS fra maskinfabrikken Møller & Jocumsen i Horsens.

Møllerens løn for at male korn var hans vigtigste indtægt. Til at afmåle indtægten brugte han en toldekop, som indeholder en attendedel skæppe.
I praksis var det en kobberkop med håndtag.

Efterhånden som der oprettedes andelsfoderstofforretninger, blev de lokale møllers eksistensgrundlag mindre. Også mølleren i Rye blev forhandler af foderstoffer og supplerede sin indtægt med at save tømmer og brænde på møllens savværk.

Møllens Data

-----------------------------------------------------------------------------
TIL TOPPEN
-----------------------------------------------------------------------------